Intervention - når konfrontationen skal have effekt

Intervention – når konfrontationen skal have effekt

Intervention – når konfrontationen skal have effekt

Når et misbrug opstår hos en person i din nære omgangskreds – eller måske endda i din familie – er det din pligt som pårørende at skride til handling. Som pårørende til en misbrugsramt person står du i en utroligt vanskelig situation – det er velkendt, at pårørende til misbrugere og alkoholikere er splittede mellem ønsket om at hjælpe og støtte den pårørende, og så at sørge for, at vedkommende får den rette behandling på trods af at han eller hun vil modsætte sig dette.

En misbruger vil nemlig som oftest være meget lidt tilbøjelig til at erkende, at der eksisterer et problem, og dermed indrømme, at de har brug for hjælp. Således vil din misbrugsramte ven eller dit alkoholiserede familiemedlem typisk reagere med afvisning og vrede, når du konfronterer ham eller hende med problemet. Og derfor er det vigtigt, at du får den rette rådgivning, førend du kaster dig ud i dette projekt.

Prøv med en planlagt intervention, når du vil hjælpe en misbruger

Intervention er en anerkendt og bredt anvendt metode, med hvilken det ofte lykkes at overtale en misbrugsramt person til at gå i behandling. Ved en intervention samles alle familiemedlemmer, venner, kolleger og andre, som er tæt på den misbrugsramte, og som ønsker at hjælpe ham eller hende. Når alle er samlet og forenet i ønsket om at motivere den misbrugsramte for afvænning, er det meget svært for vedkommende at forlade selskabet.

Der er heller ikke mulighed for, at den misbrugsramte kan manipulere med andre og spille sine nærmeste ud imod hinanden, når alle er på samme side. Og ved fælles hjælp kan det faktisk i langt de fleste tilfælde lykkes at få den misbrugsramte overtalt til at tjekke ind på et misbrugscenter med henblik på afvænning og behandling.

Du kan få rådgivning vedrørende intervention og det efterfølgende forløb hos Behandlingscenter Søby Park – læs mere på behandlingscentersoebypark.dk